I Scanenergi er vi stolte af vores arbejdsplads og glade for at få lov til at være en del af et unikt hold af dedikerede, ansvarlige og dynamiske kolleger.
Scanenergis succes udspringer af de medarbejdere, der dagligt yder deres bedste for at sikre kvalitet og bæredygtighed i det, vi leverer til vores kunder. Derfor er det kun naturligt, at vi ønsker at være blandt Danmarks bedste arbejdspladser. 

Vi prioriterer medarbejderudvikling og sætter fokus på et godt arbejdsmiljø, hvor trivsel og arbejdsglæde er i højsædet.   Som medarbejder har du sammen med din nærmeste leder ansvaret for at sikre din egen udvikling. Det sker først og fremmest i hverdagen, hvor alle arbejder med en fælles vision og målsætning. En gang om året deltager alle medarbejdere i en medarbejderudviklingssamtale. Her sætter leder og medarbejder i fællesskab retningen for opgaver samt for den videre læring og udvikling. Og med kunder i både ind- og udland er der forskellige karrieremuligheder.   

Vi tror på, at vi skaber bedre resultater og flere innovative løsninger ved at have medarbejdere, der kan bidrage med forskellighed gennem viden og kompetencer fra deres baggrund, alder, uddannelse og køn. 

Ønsker du at være en del af holdet, finder du vores ledige stillinger i menuen til venstre.